Emner:

Buckfastbien

Buckfastbien er ikke i biologisk forstand en underart af honningbien. Det er en menneskeskabt birace. Den er udviklet på klostret Buckfast Abby i Devon i det sydvestlige England. Hvor benediktinermunken Broder Adam stod for biavlen og dronningeavlen i det meste af 1900 tallet. Læs mere…..

Læs mere

Slægtskab

Den bi vi daglig tale kalder Honningbien, hedder rigtigt Apis mellifera. Honningbierne tilhører sammen med bl.a. myrer og hvepse den tredjestørste insektorden i verden. Ordnen hedder Årevingede eller Hymenoptera. Og indeholder mere end 100.000 beskrevne arter.

Læs mere

Avl på honningbier

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Integer consectetur eros nec ligula semper aliquet. Etiam lobortis nulla ut sapien eleifend imperdiet. Suspendisse consequat in magna sed ultricies. Maecenas feugiat mauris erat, id egestas justo consequat aliquam.

Læs mere

Udbredelse

Honningbiens rigtige navn er Apis meliffera. Dens naturlige udbredelsesområde er Afrika og hele den kontinentale del af Europa. Der findes i denne del af verden en hel række forskellige underarter eller racer af Apis meliffera.

Læs mere

Underarter

Der er i dag karakteriseret ca. 25 forskellige underarter af honningbien. Hvad forstås ved en underart eller en race som det også ofte kaldes.

Hvordan adskilles underarterne fra hinanden?

Læs mere

April:

Her i april skulle der gerne komme rigtig gang i ynglen i bifamilierne.
Der er lige nu ikke rigtig noget at lave ved bierne, men det er selvfølgelig en god ide at holde lidt øje med at der er foder nok i alle stader. Forbruget af vinterfoder er nok i denne måned det største i løbet af hele vinteren, da ynglen jo er godt i gang og der endnu ikke rigtigt er noget at hente i naturen.
I denne måned skal der tages prøver af alle de udvalgte avlsfamilier,
til undersøgelse for Nosema

Januar:

Januar er en stille måned i biavlen.
Bierne sidder forhåbentlig godt inde i staderne selv om vi i øjeblikket har mange frostgrader. Frostvejr er jo faktisk at foretrække da bierne så sidder stille og derved ikke bruger helt så meget foder. Det kolde vejr, formindsker dermed også sandsynligheden for bugløb.

Måneden bruges ellers til at få tørret de vaskede rammer inden de her i vinterens løb skal have strammet tråde og påsat nyt voks.

Marts:

Vinteren er tilsyneladende lang i år.
Mange af bierne har endnu ikke rigtig været på renselsesflugt. Kulden er dog nok ikke til nogen skade, da bierne så sidder lidt mere stille i vinterklyngen.
Jeg bruger tiden lige nu til at få trådet de sidste nye rammer og få sat voks i dem. De vaskede rammer er blevet tørre, og derfor har jeg også fået strammet tråden i disse og sat voks i.

Når vi kommer lidt hen på måneden, og bierne har været på renselsesflugt, tager jeg rundt og løfter på alle stader for at mærke, om de stadig har foder nok. Dette er dog nok ikke et problem. Erfaringerne fra den tid, hvor vore vintre var lige så lange og kolde som i år, er, at fodermængden først begynder at være rigtig kritisk i næste måned.

Den 24. marts var temperaturen hos mig oppe på 14 grader. Derfor var jeg alle bifamilier igennem for en grundigere kontrol af fodermængden.
Alle familier bør have efter min mening på nuværende tidspunkt have mindst 6-8 kg foder. Altså 3-4 hele tavler foder. Jeg har til min store glæde konstateret at langt de fleste familier har en del forseglet yngel. Altså er de begyndt at yngle senest ca. 10/3.
Bistyrken er, for de fleste produktionsfamilier, 4-7 tavler bier.